Beretning 2016

Hirtshals Fiskeriforenings beretning 2016

Referat af ordinær generalforsamling i Hirtshals Fiskeriforening

Bestyrelsens beretning for 2016.

Klik her for at hente beretning som PDF

Så er vi her igen.

Vi fra bestyrelsen håber på en god generalforsamling og det kan det blive, bl.a. hvis I har spørgsmål til os i bestyrelsen, til DFPO og ikke mindst til de politikkere der er til stede i dag.

For ud fra spørgsmål kan der komme en debat i gang, og forhåbentlig ender den med et svar til spørgeren.

Jeg har indledt de sidste par generalforsamlinger med at sige, vi skulle have forenklet reglerne i fiskeriet. Nu er det faktisk sket. Der er kommet forenklinger, men det er stadigvæk ikke nok. DFPO altså hovedbestyrelsen skal fortsat arbejde på, at få alle unødvendige regler fjernet.

De regler der i den forbindelse bliver tilbage må også forenkles, så de tilpasses fiskeriet som det udøves i dag.

I år vil jeg vil tillade mig at sige – fiskeriet går overordnet godt – vi har i mange år haft grund til at sige det modsatte, men ikke som det ser ud for 2016. Fiskeriet er inde i en god gænge. Priserne er gode, brændstofpriserne er rimelige, og der er godt med fisk og hummere i Skagerrak og Nordsøen, hvor de fleste af vores fartøjer fisker.

Det er stadigvæk sådan, at alle i bestyrelsen har deres arbejdsopgaver. Nogle har flere end andre. Men alle kommer med input fra præcis deres fiskeri. Det at der er repræsentanter fra de forskellige fiskerier i bestyrelsen betyder, at jeg som formand, kan holde mig opdateret på hele fiskeriet, så er jeg godt informeret og kan gå ind i de forskellige debatter, når jeg er til hovedbestyrelsesmøde.

Fiskeriet 2016.

Fiskeriet i 2016 er gået godt for de fleste. Der er igen i år fisket mange fisk, men vi har stadig det problem, at der er for mange fisk af nogle arter.

Det lyder måske lidt mærkeligt, men det er således at kvoterne ikke følger med bestandene op. Det er et stort problem for en del fiskere, da det kan være svært at undgå de arter, hvor en del af bestanden til tider optræder i så store mængder, at de ikke er til at undgå. Det er derfor vigtigt, at vi får kvoterne tilpasset til det virkelige liv.


2

Kan det være rigtigt, at fiskeriet efter nogle arter ikke kan udøves, fordi en uundgåelig bifangst af en anden art, optræder i så store mængder og kvoten ikke bliver reguleret op?

Vi må forlange, at kvoterne tilpasses til de mængder der findes i de forskellige farvande, og at biologerne skal tage fiskernes fangsttal til indtægt for en vurdering af bestandene.

Fiskepriser.

Den samlede omsætning på Hirtshals Fiskeauktion forventes at stige med ca. 25 % fra 2015 til 2016. Der har været gode priser men også lidt større mængder. Omsætningen af rødspætter i kr. udgør i de første 10 måneder af 2016 ca. 35 % af den samlede omsætning på auktionen.

Det er lidt mindre end i 2015, hvor rødspætterne udgjorde ca. 40 % af omsætningen. Rødspætterne er en vigtig art på auktionen, da den udgør over 50 % af den samlede tilførsel. ca. 3.500 T i 2016 mod 4.000T i 2015.

Jeg sagde, at der forventes en stigning på ca.25 %. Det skyldes, at der har været bedre tilførsler af andre arter i 2016. Det er hovedsagelig kulmule, hvor der har været en fordobling af tilførslerne.

2016 2015 stigning/fald

Rødspætter alle sorteringer 13,79 10,13 36 %

Rødspætter størrelse 4   11,55   9,08 27 %

Torsk   27,94 27,36   2 %

Kuller   17,38 15,95   9 %

Mørksej   13,22 12,96   2 %

Kulmule   16,39 13,75 19 %

Jomfruhummere   63,77 73,40 -13 %

Mængden af de landede jomfruhummere er steget med over 300 % men prisen er faldet. Det skyldes, at hummermålet er sat ned. Det har bevirket den større mængde, men en lavere gennemsnitspris.

Rejefiskeriet er også gået godt. Der har igen i år været store mængder igennem hele året. Både rå rejer til Launis og de søkogte har kunnet holde en god pris. Priserne på de søkogte rejer har ligget på en gennemsnitspris på godt 100 kr. pr. kg. hen over året.


3

Industrifiskeriet.

Tobis:

Tobis fiskeriet i 2016 har på flere måder været træls. Først kom der en dårlig bestandsvurdering og dermed alt for små kvoter i de forskellige områder.

Det er svært for fiskerne at forstå, at der ikke skal være en ordentlig kvote, når f.eks. et Hirtshalsfartøj kunne sejle ud og fange 1000 T på en dag. Det vil man ikke kunne gøre, hvis bestanden har det så dårligt som biologerne siger.

Vi håber stadig på at de forskellige områder, hvor kvoterne fastsættes i, snart falder væk. Det ville være mere enkelt med kun et område. Så er der også mulighed for, at den samlede kvote opfiskes og ikke som det er nu, hvor der kan være et område der ikke er tobis i det pågældende år. Så går den del af kvoten tabt.

Ønsket må fremover være, at de gode biologer hører på fiskerne og kommer med en ordentlig rådgivning, så kvoten kan tilpasses til den virkelige mængde.

Brisling:

Der var mange brislinger i Nordsøen i år, så de fartøjer der fiskede der, fik et godt fiskeri. Det så værre ud i Skagerrak. Her var der dårlige forekomster, og når endelig der var brislinger, var de svære at holde rene for sild.

Sperling:

I sperling fiskeriet lavede man en selvforvaltning af fiskeriet og det fungerede godt. De fartøjer der deltog i dette fiskeri, fik dermed selv lov til at styre det. Da fiskerne på et tidspunkt ikke kunne holde sperling fiskeriet rent, sagde de selv stop og meddelte, at fiskeriet ikke kunne fortsætte med de mængder der var af bifangst. Vi håber, at selvforvaltning kan være med til, at fiskerne får ansvaret tilbage og fremover selv får lov til at styre fiskeriet.

Fiskeriregulering.

I år har vi haft discardforbud for nogle arter i det demersale fiskeri. Det har ikke givet de store problemer, men fra nytår får vi flere arter med. Det kan godt give store udfordringer for nogle, og der må tænkes på alle muligheder for at kunne selektere uønsket fangst fra. Det med at selektere bifangst fra, kan være vejen frem, så der stadigvæk kan fiskes efter de arter og størrelser man ønsker. Har man fisket nogle af de arter der er landingspligt på og er de under mindste landingsmål, skal de bringes med i land.

Der er bilag om landingspligt bagerst i mappen.


4

Fisker – forsker.

Vi synes at samarbejdet mellem fiskere og forskere er blevet bedre de sidste par år.

Forskerne fra DTU har i 2016 været ude i forskellige havne for at få et bedre samarbejde med fiskerne.

Det er lykkedes et godt stykke hen af vejen, men der mangler stadig noget inden fiskerne tør stole på forskerne.

Forskerne vil gerne have nogle biologassistenter med fiskerne ud at sejle. Derved kan de få nogle data som de selv har været med til at indsamle.

Fiskerne er ikke altid interesseret i den måde at samarbejde på, da de mener at biologerne bruger disse data imod fiskeriet.

Det er her fiskere og forskere skal stole på hinanden, og ud fra det, få nogle bedre resultater som på sigt giver større kvoter.

Vi vil opfordre jer fiskere til at følge dette råd og tage en biologassistent med ud at sejle, når I får en forespørgsel.

MSC.

I 2015 fik vi MSC på rødspætter i Skagerrak, og vi mærkede straks en prisstigning som har holdt lige siden.

Her i efteråret fik vi så MSC på torsk, det har også haft en positiv virkning på priserne.

Alt i alt kan vi sige, at MSC’ en har været med til at løfte priserne på fisk der er solgt på auktionen her i Hirtshals.

Der er nu MSC på næsten alle de vigtigste fiskearter fra Skagerrak og Nordsøen. Jonathan er godt i gang med at få de sidste arter med. Det er havtaske, lange, brosme, glashvarre og tunge.

Samtidig ser det rigtig godt ud for tobis, brisling og sperling. De arter er klar til certificering 1. halvår af 2017.

Der er nu 448 fartøjer med på MSC listen under DFPO. Det ser rigtig godt ud. Angående jeres MSC dagbog, I skal huske, at den skal afleveres senest 14 dage efter afslutningen af et kvartal.


5

Jeg vil også her sige, AT I SKAL skrive noget i dagbogen. Det kan ikke passe at der altid står et rundt nul.

Skagerrakforhandlingerne.

Forhandlingerne mellem EU og Norge er afsluttet her først i december, og dermed kan fiskeriet komme i gang i norsk zone fra årets start.

Aftalen skal som altid først godkendes i Bruxelles, men det skulle ikke være noget problem.

Tal for Skagerrak:

DK´s kvote Stigning År til år flex

Torsk     5.744 T   + 19,4 %

Rødspætte   17.639 T   + 49,9 % 10 %

Sej

Nordsøen/Skagerrak   4.387 T   + 55,0 % 10 %

Kuller     2.069 T   – 47,3 % 10 %

Hvilling     1.050 T   uændret 10 %

Tunger       463 T   – 41,1 % 10 %

Jomfruhummer   9.345 T   – 15,6 % 10 %

Rejer     2.429 T   – 36,4 % 10 %

Sild   21.000 T   –   7,0 % 10 %

De forhøjelser der er af de forskellige kvoter, er dels en TAC forhøjelse og et ekstra tillæg på grund af landingspligt.

Der bilag bagerst i mappen, hvor I kan se de forskellige procenter pr. art.

Hirtshals Udviklingsselskab.

Der er sidst på året oprettet et udviklingsselskab i Hirtshals. Det består af Hirtshals Eksportørforening, Fiskernes Fiskesortering, Hirtshals Fiskeauktion og Hirtshals Fiskeriforening.


6

Formålet med dette selskab er et større samarbejde i hele fiskerisektoren i Hirtshals. Vi må nok erkende, at det har der været for lidt af i de sidste mange år. Sten Hjulskov er ansat som den ledende person i en 3 årig periode fra 1/1 2017. Vi håber på, at han kan medvirke til at fremme fiskerisektoren i Hirtshals.

Selskabet vil blive finansieret af et fast kontingent og et tilskud fra Hirtshals Havn i hele den 3 årige periode.

Nordfisk.

I 2016 er der også påbegyndt et samarbejde mellem Skagen, Strandby og Hirtshals. Det er en Erhvervsklynge med navnet Nordfisk. Samarbejdsparterne er auktionerne, eksportører, havne og fiskeriforeninger i alle de 3 havne.

Nordsøen Forskerpark er ligeledes med som tovholder.

Formålet med denne Erhvervsklynge er, at fremme salget af dagfanget demersal fisk fra de 3 havne.

Hirtshals Fiskeriforening er med i samarbejdet, da vi mener det kan udvikle sig til noget rigtig godt. Det, at kunne markedsføre kvalitetsfisk fra 3 havne med det samme fiskerimønster, ser vi som noget meget positivt.

Vi håber og mener med dette samarbejde, at det kan skabe yderligere vækst i form af bedre priser og flere arbejdspladser.

Arbejdet vil først rigtig tage form i 2017 med ansættelse af en person der skal arbejde direkte for Erhvervsklyngen.

Der er også nedsat et forretningsudvalg, med repræsentanter fra alle havne og alle grupper.

Kystfiskeri.

Der er fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti lavet et servicetjek af fiskeriet. Det er nu ved at blive finpudset og tilrettet, så det kan bruges i det virkelige liv.

I dette servicetjek er der indregnet en ny kystfiskerordning. Der vil fremover være 2 kystfiskerordninger, en lukket og en åben del.

Den åbne kystfiskerordning fortsætter med de nuværende kriterier i en 3 års periode. Den anden del er en frivillig beskyttet del af Kystfiskerordningen gældende fra 1/1 2017.


7

I denne ordning låses fartøjets kvoteandele, bruttotonnage og kilowatt fast. De kan dermed kun overdrages og udlejes inde i den beskyttede ordning. Der er tal fremme for 40 mio. kr. fisk der skal tilføres kystfiskere. Disse fisk skal kystfiskerne have efter en procentvis tilførsel pr. fartøj.

I samme pulje er der også afsat en mængde ekstra fisk til MAF segmentet.

Der vil ligeledes komme flere nye arter med ind i kystfiskerordningen. Så på den måde skal det også blive en styrkelse af segmentet.

Partierne bag dette servicetjek mener det er en styrkelse og udvikling af det danske kystfiskeri, som skal komme til at gavne det kystnære fiskeri i hele Danmark.

Ib Poulsen fra Dansk Folkeparti er til stede i dag og vil svare på spørgsmål, angående det store servicetjek af fiskeriet som nu er vedtaget.

Vedtægtsændringer.

Vi har i år lavet en lille vedtægtsændring. Nu er vores vedtægter blevet tilpasset vedtægterne i DFPO.

Ændringen giver bierhvervsfiskere mulighed for at være medlem af vores forening og dermed også i DFPO.

Når bierhvervsfiskerne kan være medlemmer har de mulighed at tilmelde sig MSC ordningen, og opnå samme priser som erhvervsfiskere får for deres fisk, når de sælger på auktionen.

Fiskerikontrollen.

Jeg vil sige som jeg plejer. Vi har overordnet et godt samarbejde med fiskerikontrollen.

Det er ikke sådan, at vi render hinanden på dørene hver dag. Opstår et problem, kontakter vi hinanden.

Sidste år efterspurgte jeg et bedre samarbejde fiskere og kontrol imellem. For mig ser det ud til, at det er taget til efterretning.

I år har der nemlig ikke været så mange fiskere oppe ved mig fordi de følte sig dårligt behandlet af en fiskerikontrollør. Jeg håber kontrollen er af samme opfattelse. Et bedre samarbejde fiskere og kontrol imellem, giver en meget bedre stemning på havnen.


8

Fiskerikontrollen skal altid huske på, at de skal vejlede fiskerne, så de kan udføre deres arbejde bedst muligt.

Kreds Nord.

Vi holder stadigvæk vores samarbejdsmøder forud for hovedbestyrelsesmøderne. Der er for det meste spørgsmål og forskellige emner i den udsendte dagsorden vi skal tage stilling til. Vi diskuterer dagsordenen igennem, og bliver som regel enige om en fælles indstilling.

Det er ret vigtigt, at det der meldes ud på møderne i hovedbestyrelsen, kommer fra en enig Kreds Nord, for det vægter bedre overfor de andre kredse.

Vores fælles konsulentordning er også blevet drøftet på møderne. Kreds Nord yder tilskud til konsulentordningen på basis af fartøjsantallet i de tilknyttede foreninger. I 2016 blev der fra DFPO afsat et beløb til konsulentarbejdet, og vi er enedes om en fordeling af dette beløb som den der i forvejen anvendes i Kreds Nord.

Jeg vil her igennem ønske godt nytår og et fortsat godt samarbejde i 2017 til de andre foreninger i Kreds Nord.

Danmarks Fiskeriforening.

Det bliver til en del møder i Taulov hvor udvalgs- og hovedbestyrelsesmøderne afholdes.

En del af udvalgsmøderne bliver afholdt som Skype møder. Det er en god og hurtig ordning frem for at køre 3 timer i bil hver vej.

Hovedbestyrelsesmøderne er mere omfattende. De afholdes altid på kontoret i Taulov. På de møder tager vi de overordnede beslutninger og derfra bringer Svend-Erik dem med videre i systemet.

Vi har en god dialog på møderne, og vi er for det meste enige når tingene er diskuteret godt igennem.

Jeg vil sige god jul og tak for godt samarbejde til Svend- Erik, de ansatte på kontoret i Taulov og til resten af hovedbestyrelsen.


9

Hjørring Kommune.

Hirtshals Fiskeriforening har god kontakt til kommunen og vores borgmester Arne Boelt. Her i 2016 er der afholdt flere møder, hvor kommunen og fiskeriforeningen har deltaget. Et af de sidste møder omhandlede brexit. Er der noget vi kan gøre for fiskeriet inden englænderne melder sig ud?

Arne Boelt er ligeledes med i Nordjysk Fiskerikommunes Netværk, hvor han varetager fiskeriet i vores kommune.

Vi håber på et fortsat godt samarbejde i 2017, hvor vi sammen vil optimere fiskeriet og fiskerierhvervet her i Hirtshals.

Jeg vil sige tak for godt samarbejde her i 2016.

Hirtshals Havn.

Vi deltager i Brugerrådsmøderne, hvor brugerne på havnen kommer med deres input til havnens ledelse. Jan Woller har deltaget i de møder, hvor jeg har været forhindret. Dermed har vi altid været repræsenteret på møderne.

Vi synes det er nogle gode møder. Vi bidrager selvfølgelig med de problemer der vedrører fiskeriet og dem har der været en del af hen over året. Men de bliver løst løbende, i det omfang havnens bestyrelse finder dem nødvendige, og der er økonomi til det.

Vi ser frem til et godt samarbejde med havnen og deres ansatte i 2017.

Fiskerens Fiskesortering AMBA.

Vi har til daglig et godt samarbejde med fiskesorteringen.

Vi forsøger at holde møder sammen med dem flere gange om året. Vi må bare konstatere, at det er svært at samle en fiskersammensat bestyrelse. Det vi lige nu prøver at få på plads, er en ny aftale om udlevering af kasser.

Det bliver sådan fra 1/1 2017 afregnes der udelukkende pr. scannet kasse. Derfor skal alle kasser der udleveres til fartøjerne scannes. Sker det ikke, får FK ingen betaling fra Pack and Sea.


10

Vi håber aftalen med Fiskesorteringen kommer på plads, så udleveringen fungerer fra dag 1, sådan der ikke vil ske nogen form for serviceforringelse.

Fiskesorteringens medarbejdere laver et godt stykke arbejde. De er med til, at opretholde den gode service der er, for fiskerne der lander i Hirtshals.

God jul og godt nytår til medarbejdere og bestyrelse.

Hirtshals Fiskefestival.

Fiskefestivallen i 2016 gik godt. Der var mange besøgende og vejret var perfekt. Vi kan nu genkende mange af de besøgende og vi hører, at de tilrettelægger deres ferie efter Fiskefestivallen. De siger også, at de kommer for den gode stemning og alt det gode fisk. Så må vi håbe på, at de husker at købe mere fisk i hverdagen. Vi deltager fra foreningen med stor fornøjelse i festivallen. Formålet er, at promovere alt den gode fisk og de fine skaldyr som vores dygtige fiskere fanger.

Jeg vil derfor takke jer fiskere for den store indsats, og al den fisk I er med til at sponsorere.

Danske Fiskeres Forsikring.

Forsikringen er jo både en arbejdsskadeforsikring og en fartøjsforsikring. Forsikringen er en sund forretning. Præmierne for ulykkes- og fartøjsforsikring stiger ikke i 2017.

Jeg skrev sidste år i vores beretning, at der stadig var en lille mulighed for en sammenlægning med Frederikshavns Skibsforsikring. Det gik ikke sådan. Danske Fiskeres Forsikring fortsætter som den er nu, så må vi se hvad fremtiden vil bringe.

Vi repræsenterer forsikringen i vores område. Har I spørgsmål eller en skade, så kom op på kontoret og vil hjælpe jer.

Bilag fra DFF er indsat bagerst i mappen.

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd.

Vi har et godt samarbejde med Arbejdsmiljørådet. De er altid behjælpelige hvis vi ringer, og spørger om et eller andet.


11

Det er glædeligt at antallet af arbejdsulykker i 2016 ligger under tallet i 2015. Samtidig skal også nævnes, at der heller ikke er fiskere der er omkommet under udøvelse af deres erhverv i år i vores område. Det er bestemt også glædeligt. Vi ved jo alle, at fiskeriet har ligget i den dårlige ende, både hvad angår dødsfald og arbejdsulykker.

I skal huske, at Arbejdsmiljørådet står til rådighed for jer. Skal I have forsyn, støjtest eller en APV, kommer der gerne en medarbejder til Hirtshals og udfører dette.

Der er bilag fra Arbejdsmiljørådet bagerst i mappen