Beretning 2014

Hirtshals Fiskeriforenings beretning 2014

Referat af ordinær generalforsamling i Hirtshals Fiskeriforening

1

Klik her for at hente referat som PDF

Bestyrelsens beretning for 2014.

Tiden flyver afsted. Nu er der gået et år igen, siden vi sidst var samlet her i Multihallen til generalforsamling.

Jeg indledte sidste års generalforsamling med at sige, at reglerne skulle forenkles og fiskeriet skulle have en bedre finansiering.

Det er desværre ikke blevet bedre. Fiskeriet døjer stadigvæk med høje renter og alt for mange regler.

Det er svært for den enkelte fisker at bevare optimismen under sådanne forhold. Derfor er der nogle af vores kollegaer, der desværre har valgt at forlade erhvervsfiskeriet i 2014.

Vi har desværre også et par fartøjer der er solgt. Forhåbentligt bliver de erstattet af andre.

Hvis vi ser på sammensætningen af fartøjerne, er der flest af de mindre. Det er desværre fra den store kategori de forsvinder.

Der skulle helst være en bred sammensætning af fartøjer, så fungerer en havn jo bedst.

Der er kommet enkelte unge i gang her i løbet af året, og de vælger også, at gå på skipperskole. Det er da en positiv ting.

Vi i bestyrelsen har valgt at være optimistiske, selvom det er svært i disse tider.

Vi tror på, at der er en fremtid i fiskeriet, hvis bankerne vil være mere velvillige overfor erhvervet. De må finde et tåleligt renteniveau og dermed give de unge en chance.

Vi hører, at i flere banker på Vestkysten bliver fiskerflåden finansieret med helt ned til 2,9 %. Her i Hirtshals er det ikke unormalt med en rentesats på op til 8-9 %. Bliver der ikke gjort noget nu, er de sidste fartøjer snart væk.

Vi i organisationerne må prøve at få reglerne forenklet så de passer ind i erhvervet.

Sådan som det er nu, er renterne og reglerne en stopklods for fiskeriet.

Det er bare ikke nok at vi forenkler reglerne og får billigere renter. Vi skal også kigge indad.

Fiskere, Samlecentraler, Auktioner og opkøbere skal være bedre til at arbejde sammen. Hvis vi skal have fiskerierhvervet til at være økonomisk rentabelt, gælder det at samarbejde.

Vi skal sammen informere vore lokale politikkere, så de ved alt om vore erhverv. Når de skal fremføre noget for landspolitikkerne, skal de selvfølgelig vide hvad de snakker om.

Vi har igennem året haft møder med Hals Fiskeriforening om en form for sammenlægning. Det er faldet på plads, således at Hals kan bevare deres fiskeriforening derhjemme. Alle medlemmerne har meldt sig ind i Hirtshals Fiskeriforening. De er medlemmer på lige fod med alle andre medlemmer og betaler samme kontingent.

Vi byder dem alle velkommen og håber på et rigtigt godt samarbejde.


2

Jeg vil varetage alle medlemmers interesser i Hovedbestyrelsen og hvis der er noget I synes der skal med til møderne, kan I kontakte mig. Alle er selvfølgelig velkommen på kontoret. Der sidder Kirsten, Kaas og mig selv. Vi er der for at servicerer fiskerne i vores forening. Der er kaffe på kanden hver formiddag og der er næsten altid tid til en lille snak.

Vedtægtsændringer.

Da Danmarks Fiskeriforening og POén blev lagt sammen, blev der selvfølgelig lavet nye vedtægter for den nye forening – DFPO.

Ved gennemgang af disse vedtægter var der flere punkter, hvor vores vedtægter ikke var i overensstemmelse med de nye vedtægter for DFPO.

Ud fra det har bestyrelsen i samarbejde med vores advokat lavet nogle ændringsforslag af vores vedtægter.

En væsentlig ændring er, at vi foreslår at bestyrelsen tilpasses medlemstallet. Derfor vil vi mene, at 7 bestyrelsesmedlemmer er passende i stedet for 9.

Ændringsforslaget er udleveret til jer sammen med stemmesedlen. Forslaget vil senere blive gennemgået af dirigenten, når vi kommer til punktet på dagsordenen. Jeg vil gerne opfordre jer til at stemme for ændringerne, så vi kan få dem tilpasset vedtægterne for DFPO.

Fiskeriet 2014.

Fiskeriet i 2014 er gået godt for de fleste. Der er blevet fisket mange fisk. Det er ligefrem således, at for nogle arter er der alt for mange idet kvoterne ikke følger med bestanden op. Jeg siger der er fisket godt. Det er ikke ensbetydende med at fiskerne har tjent mange penge. Priserne har desværre været faldende igen her i 2014.

Det er særligt rødspætter der igen i 2014 har været faldende, ca. 60 øre mindre pr. kg. når vi tager alle sorteringer over en kam, men det er 3 og 4 der rykker gennemsnittet ned.

Det er desværre det samme billede i torskefiskeriet. Der er der også et fald på 60 til 70 øre pr. kg. hvis vi tager et gennemsnit over året og alle sorteringer over en kam.

Fiskepriser.

Der mangler ca. 7 mio. kr. i omsætning, men kun 170 T fisk. Første del af året var meget dårligt, men det har rettet sig i sidste halvdel pga. det gode rødspættefiskeri.


3

En stigning i tilførslerne på rødspætter på over 20 %, og priserne har også været stigende de sidste 3 mdr. I 2013 havde vi en gennemsnitspris på rødspætter på 10,07 kr. og her i 2014 ligger den på 9,42 kr.

Torskefiskeriet, er ligeledes gået godt, men priserne er også her for lave.

I 2013 lå de på 24,98 kr. pr. kg. i snit, og i 2014 ligger de på 24,37 kr., et fald på 60 øre pr. kg. i snit.

Kuller, er der god efterspørgsel på, så der er priserne steget fra 12,23 pr. kg. i 2013 til 12,81 pr. kg. i 2014.

Mørksej, fiskeriet er gået lidt sejt i første halvdel af året, men her på det sidste har det rettet sig lidt. Priserne er steget fra 11,08 kr. pr. kg. til 12,25 pr. kg. i 2014.

Kulmule, der er tilførslerne faldet meget, men priserne er steget fra 13 kr. i 2013 til 15,60 i snit i 2014.

Jomfruhummere, der er det stadig således at de fleste bliver solgt direkte, men priserne på auktionen har været stigende hen over året. Fra 57,06 kr. pr kg. i 2013 til 60,74 pr. kg. i 2014

Rejefiskeriet, det var været brugeligt, men de kogte rejer som der sælges i Sverige har desværre været for billige.

Industrifiskeriet.

Tobis. Der er blevet fisket både i Skagerrak og Nordsøen. Fiskeriet er gået rimeligt for vores fartøjer. Det gælder både for fartøjer på rationsfiskeri og IOK fartøjer.

Der er en stor ting i tobisfiskeriet, der skal laves om. Det er områderne hvor tobiserne skal fiskes i. De skal helt væk. Den form for områdeopdeling kan ikke bruges. Det er nu engang således, at naturen spiller sine egne kort, fiskene er hvor de vil være. Et år er der mange langs med kysten, et andet år skal de fiskes langt til havs. Det er der ingen naturlige forklaringer på, men sådan er det bare.

Brislingefiskeriet: Jeg ved ikke om man kan kalde det ”brislingeår”, men der har været store forekomster. De har det meste af tiden været næsten helt rene for sild, så fiskeriet efter brisling er ligeledes gået godt. Sperling fiskeriet. I det fiskeri har der så desværre ikke været de store forekomster i år. Fiskeriet er gået trægt og når der så endelig var noget, var der alt for mange sild imellem.

Fiskeriregulering.

2015 bliver året hvor den nye fiskeriregulering for alvor skal i gang. Der skal indføres discard forbud i industrifiskeriet, pelagisk fiskeri og torskefiskeri i Østersøen.


4

De andre arter skal komme gradvis over de næste 3 år. Vi som fiskere kan ikke se hvordan det kan lade sig gøre, da der ikke er et fast regelsæt der kan fiskes efter. Der har været mange bolde i luften om hvorledes fiskeriet skal foregå. Hvis man skal rette sig efter dem, bliver det nærmest umuligt at drive fiskeri.

Der har været flere forsøgsfiskerier hen over året. Disse forsøg har været gennemført for at imødekomme nogle af de problemer der vil opstå når der kommer et discard forbud.

Vi tror og håber på, at det bliver sådan at der kan drives fiskeri sammen med et discardforbud. Vi skal huske på det er EU bestemt, så det er ikke bare lille Danmark der bliver ramt. EU må lave et regelsæt så der stadig kan fiskes, og erhvervet kan fungere.

Det vil selvfølgelig altid have en omkostning at fange fisk, lige meget hvad man kalder det, men man skal bare begrænse discard mest muligt.

MSC.

Vi skal starte med rødspætter, det ser desværre ikke godt ud. Det fiskerne ser, er, at der er så mange rødspætter som næsten aldrig før i Skagerrak.

Biologernes vurdering er ikke helt den samme. De siger rødspætterne ikke kan holde til en kvotestigning i Skagerrak. I forhandlingerne med Norge kom det frem at måske 50 % af rødspætterne i Skagerrak var af samme stamme som dem i Nordsøen. De andre 50 % er måske en stamme for sig selv. Ud fra det skulle bestanden undersøges en gang mere. Derefter skal de vurderes igen til forhandlingerne mellem EU og Norge til næste år.

Disse tiltag er medvirkende til at vi ikke kan får MSC på rødspætter i Skagerrak i år. Det er bare ikke godt nok, rødspættefiskerne er gidsler i det her spil. Priserne på rødspætter i Skagerrak som ikke har MSC koster tit 1,50 kr. mindre pr. kg. end dem fra Nordsøen, der har fået MSC.

Der er selvfølgelig også positive tiltag i MSC´en. I 2014 er kulmule kommet med. Det er også tæt på at jomfruhummer i Skagerrak kommer med.

Angående rejer arbejdes der sammen med svenskerne og Launis. Hvis det går efter planen kommer de med i 2015.

Skagerrakforhandlinger.

Forhandlingerne mellem EU og Norge om fiskeriet i Skagerrak er heldigvis afsluttet. Fiskerne der skal på fiskeri i norsk zone kan komme på fiskeri fra årets start. Det er også positivt, at der er forhandlet en ”år til år flex” på 10 % ind for nogle arters vedkommende.

Angående ”år til år flex”, vil det først blive på fartøjsniveau fra årsskiftet 2015/16.


5

Hvis vi ser på torsk i Skagerrak kommer der en lille stigning på 5 % men det er alt for lidt. Hvis kvoterne skulle passe til bestandene skulle den mindst stige 50 %.

Det samme er gældende med rødspætter. Der kommer ingen forhøjelse, men fiskernes vurdering af bestandene er så god, at den sagtens kunne stige væsentligt. Noget som slet ikke kan accepteres, er nedsættelse af tungekvoten på 40 %. Fiskerne har i de senere år set så mange tunger som aldrig før i Skagerrak.

Det er derfor uforståeligt, hvordan man kan sætte tungekvoten så drastisk ned flere år i træk.

Det kan være vores formand Sven Erik, vil forklare hvorledes det kunne gå så galt igen i år.

Kystfiskerudvalget.

Det gamle Kystfiskerudvalg er nedlagt. I stedet er der nedsat et udvalgt under DFPO. Dette udvalg er for det kystnære fiskeri. Der sidder en repræsentant fra hver af de 3 kredse som er udpeget af og medlemmer af Hovedbestyrelsen.

Udover de 3 fra Hovedbestyrelsen, er der en fra Kreds Vest, to fra Kreds Nord og tre fra Kreds Øst. Per Skødt Hansen er formand for udvalget.

Der har været afholdt et par møder, det man har diskuteret har været lidt i tråd med det gamle Kystfiskerudvalgs holdninger.

Forskellen er, at der nu vil blive arbejdet for alle kystnære fiskerier og fiskere der ikke er med i Kystfiskerordningen.

Jeg håber og tror, det er et godt udvalg der vil arbejde og styrke det kystnære fiskeri i samarbejde med det øvrige fiskeri i Danmark.

Fiskerikontrollen.

Fiskerikontrollen har meldt ud her den 1. december, at de vil til at håndhæve sporbarhedsreglerne. Det vil sige, at alle skal give sporbarhedsoplysninger til første modtagerled. Hvis man lander f.eks. søpakket fisk til auktionen, noget til Fiskesorteringen og hummer til Læsø, skal man give sporbarhedsoplysninger til alle tre.

Disse oplysninger kan gives på flere måder. Man kan videregive sine oplysninger fra sin VDECK, eller man kan udfylde de gule sedler.


6

Den sidste mulighed er:

  • hvis man fisker i samme farvand hver gang
  • hvis man fisker indenfor det samme døgn hver gang
  • hvis man bruger samme redskab hver gang

Opfylder man disse tre ting kan man lave en aftale med første afsætningsled, så kan de udfylde sporbarhedsoplysningerne.

Jeg ved, at dem der lander til Fiskesorteringen og som kan opfylde disse betingelser, kan få deres oplysninger kodet ind i Fiskesorteringens vejesystem, så kommer oplysningerne med fisken når den sælges. Men husk, det er en del af den nye kontrolforordning, og det skal gøres. Der har været enkelte sager fiskere og kontrol imellem, men de fleste gange findes der en løsning.

Så er der vores vejeregler og tilmeldinger. De giver alt for tit dummebøder, så kontroller – se lidt mere lempeligt på disse ting, og I vil få et bedre forhold til fiskerne.

Jeg efterlyst sidste år nogle møder henover året, hvor vi kunne diskutere de forskellige nye tiltag. På den måde kunne vi i fællesskab lavet noget information til fiskerne som kunne lette samarbejdet.

Det har vi ikke været gode til, så det må være noget vi skal tage op i det nye år. Vi på kontoret ringer ofte til jer kontroller, når vi er usikre på et eller andet. Vi vil igen i år sige tak for et godt samarbejde i det forgangne år.

Mindsteprisordning har der ikke været noget af i 2014. Den ordning vi havde, kunne ikke køre videre efter de gældende EU regler. Der er arbejdet hårdt på at lave en ny ordning der kan fungere efter EU´s nuværende regler og ligeledes godtages af de danske myndigheder.

POéns bestyrelse besluttede, at sætte en mindsteprisordning i gang for 4 rødspætter her i oktober. Det er en ordning der betales direkte af POéns midler uden tilskud fra EU.

Her i vores havn resulterede det i, at 4 rødspætter steg, sådan at de ligger og svinger omkring 10 kr. pr. kg.

Der har ikke været noget udtag her på Vestkysten, men der har været lidt i Østersøen.

Vi håber på, at rødspætterne kan finde et prisleje, så det ikke bliver nødvendigt at bruge POén.

Selvom POén ikke har virket som mindsteprisordning i 2014, er der jo meget andet der kommer fra POén.


7

Der bliver arbejdet hårdt på at markedsføre dansk fisk i Fjernøsten. Vi prøver også at sælge og markedsføre den danske fisk bedre i Europa.

Det er også POén der betaler markedsføringen af Fisk 2 gange om ugen. De fleste af Fiskefestivalerne der er rundt om i Danmark får støtte af POén.

Fiskens Dag i København og Food Festival i Århus bliver delvist betalt af POén. Alt i alt er det POén der er med mange steder hvor fisk og fiskeretter skal synliggøres.

Alt med MSC og sporbarhedsordninger og alle de andre regler der kommer fra onkel EU, som vi skal rette os efter, bliver også delvis betalt af PO´en

Kreds Nord.

I Kreds Nord har vi et godt samarbejde. Vi holder som altid møder forud for møderne i Hovedbestyrelsen.

Vi gennemgår dagsordenen til Hovedbestyrelsens møder, ud fra det kommer vi med en fælles holdning.

Vi diskuterer også generelle problemer og andre ting der omhandler fiskerierhvervet her i Nordjylland.

Vi inviterede f.eks. vores borgmestre i de fiskeriafhængige kommuner til et møde i sidste måned. Formålet med mødet var, at forklare og sætte dem godt ind i fiskeriets situation.

Den nye fiskerireform med discardforbud og mange nye tiltag som fiskerne skal til at efterleve betyder også meget for vores kommune.

Fiskeriets svære belåningssituation var også en del af mødet. For med de belåningsmuligheder der er i dag får vi ikke nogle unge ind i erhvervet. Desuden er ordningen med tilskud til ”Yngre fiskere” bortfaldet.

Formålet med mødet var at forklare borgmestrene hvor svært erhvervet har det og hvilke udfordringer vi står over for. Hvis ikke fiskeriet får en hjælpende hånd, i form af en bedre finansiering, går det ud over kommunerne i form af mindre skattekroner.

Borgmestrene har siden været på Christiansborg, hvor de havde foretræde for Fødevareudvalget og jeg ved, at både finansiering og discard blev diskuteret.

Det kan være Arne Boelt vil fortælle lidt fra mødet.

Alt i alt synes jeg at Kreds Nord samarbejdet er et godt forum, hvor vi får vendt mange ting og prøver at komme videre.

Jeg vil herigennem ønske et godt nytår og et godt samarbejde igen i 2015 til de andre foreninger i Kreds Nord.


8

Danmarks Fiskeriforening.

Det blev så i 2014 Danmarks Fiskeriforening blev lagt sammen med POén, så der nu kun er en forening.

Den nye forening er en forening for alle danske erhvervsfiskere. Det hele er nu samlet under en hat. På den måde skulle det gerne blive bedre for den enkelte fisker.

Jeg sidder i bestyrelsen i den nye forening, hvor jeg også er med i forskellige udvalg. Det er PO udvalget, Nordsøudvalget, Kattegat/Skagerrakudvalget og udvalget for det kystnære fiskeri.

Det bliver til mange møder når man er med i Hovedbestyrelsen og disse udvalg. Men det er også på møderne, jeg kan komme med vores synspunkter.

Når jeg tænker på formandsskabet for DFPO har de rigtig mange møder. En stor del af disse møder er EU relateret. Det er svært at få vores ting hørt og igennem EU systemet. Men når Danmark er repræsenteret så mange steder som muligt, skulle det gerne give resultater.

Sven Erik og formandsskabet har en del møder med Natur og Erhvervsstyrelsen og vores minister.

Det er desværre ikke så nemt at få noget igennem med den ”lystfiskerminister”, som vi har for nuværende.

Vi kan håbe på, at Helle Thorning laver en ministerrokade igen i dag, så vi kan få en fiskeriminister i julegave.

Jeg vil sige god jul og tak for et godt samarbejde i 2014 til Sven Erik og resten af hovedbestyrelsen.

Hjørring Kommune.

Fiskeriet er i god dialog med vores kommune. Hvis vi har noget som vi syntes de skal involveres i, kontakter vi dem.

Først på året var jeg i kontakt med Arne Boelt, hvor vi snakkede lidt om fiskeriets problemer. Vi kunne ikke lige blive færdige i telefonen, derfor spurgte Arne Boelt om ikke jeg ville komme op og drikke formiddagskaffe med ham dagen efter, så kunne vi snakke færdig. Under kaffen fortalte jeg hvor sløjt det stod til med Norgesforhandlingerne. Jeg fortalte også, at vi var en del fra Danmarks Fiskeriforening der ville over i Folketinget nogle dage efter. Arne spurgte om det var en idé hvis han tog med? Jeg sagde ja, og på ganske kort tid havde han kontaktet sine borgmesterkollegaer i Vendsyssel. Vi mødtes med dem i Folketinget, de støttede fiskeriet og fiskerne under disse svære forhandlinger.

Det vil jeg gerne takke dig for Arne, der var jo flere aflysninger, andre møder der skulle bookes om, for at I kunne tage med til København.


9

Det er sådan, hvis jeg ringer på din telefon og du ikke tager den, ringer du altid tilbage. Det skal ikke forstås således, at jeg ringer til Arne hver gang vi har et problem. Men som sagt før, er der ting som jeg synes vedrører kommunen, så ringer jeg.

Hirtshals Havn.

Fiskeriforeningen er en del af Brugerrådet. Der holder vi gode møder hvor vi får vendt mange ting. Hvis der er noget med havnen der berører fiskeriet, tager vi en snak om det og får det løst på bedste vis.

Havnen har i år ansat Steen Hjulskov. Han skal varetage fiskeriet og fiskeindustrien. Steen har vi haft et godt samarbejde med i flere år, da han har været ansat i Hjørring Erhvervscenter og har haft base i Hirtshals. Det er et godt tiltag for fiskeriet og havnen, at der er ansat en person der arbejder intenst med fiskerierhvervet. Vi har ”Den lille fiskerigruppe”, den består af Auktionen, Fiskesorteringen, Fiskeriforeningen og så har vi Steen med fra havnens side. Vi har i den gruppe sat os nogle mål, hvoraf nogle gerne skulle fuldføres i 2015.

Jeg ser frem til et fortsat godt samarbejde med havnen og de ansatte der i 2015.

Fiskernes Fiskesortering AMBA.

Vi har i dagligdagen et godt samarbejde med fiskesorteringen. De har dygtige medarbejdere som udfører et godt stykke arbejde.

Det nye sorteringsanlæg fungerer godt, det giver en besparelse i form af mandetimer. På sigt skulle det også gerne give en besparelse i sorteringsomkostningerne.

I Fiskerigruppen hvor Palle repræsenterer Fiskesorteringen, arbejdes der på at få flere fisk til Fiskesorteringen og dermed flere fisk til Hirtshals.

Pack and Sea A/S.

Pack and Sea A/S fungerer rimeligt nu, og det giver et lille overskud til aktionærerne. Der mangler stadigvæk kasser i de perioder hvor der er meget fisk. Det bevirker, at der er for meget kørsel med kasser fra havn til havn.

Det er besluttet på det sidste møde i Pack an Sea, at der skal købes 40.000 nye kasser som de er ved at støbe nu. Vi er så heldige, at de der arbejder på fabrikken i Holland, vil arbejde hen over julen, så vi kan få vores kasser her først på året.


10

Der vil være nye tags på alle kasserne inden de kommer omløb. Med de nye tags er scanningen er blevet meget bedre. Vores port scanner er ikke altid så stabil som den skal være, men det vil Pack and Sea få ordnet her først på året.

Det er meget vigtigt at alle kasser bliver scannet, da det er efter scanningen vi får vores betaling.

Kvoteselskabet Hirtshals af 15. januar 2007 A/S.

Der er lidt polemik omkring dette selskab, idet nogle af aktionærerne ikke ønsker at være med længere og derfor ikke vil betale for kvoteleje. Det kan være, at det ender med en billigere finansiering fra Fiskeriforening´s side eller måske en overtagelse af hele selskabet.

Der skal være et møde her først i det nye år, så skulle der gerne blive en afklaring på det.

Fiskernes Kasseudlejning APS.

Vi har fået ny kontrakt med Pack and Sea og dermed er vi kommet nærmere en betaling for det arbejde vi udfører for selskabet.

Det har hjulpet lidt på økonomien i Kasseudlejningen, men der er stadigvæk ting der skal rettes op. Kasseudlejningen afleverer lidt flere kasser på vogne end de plejer. Det sparer en arbejdsgang og så bliver de scannet.

Vi har en aftale med Fiskesorteringen om udlevering af kasser fra det lager vi har i Fisketerminalen. Det fungerer, men om natten bliver kasserne ikke scannet. Jeg ved ikke hvorfor, men det skal vi have strammet op på.

De to medarbejderne i Kasseudlejningen gør et godt stykke arbejde, og de er ikke bange for at tage nogle ekstra timer når det er nødvendigt.

På årsbasis bliver det selvfølgelig til en nogle timer, men det kan ikke lønne en mand mer hele året.

Hirtshals Fiskefestival.

Der sidder vi stadig i bestyrelsen og prøver at medvirke til at få mere udbredelse af fisk fra Hirtshals

Fiskefestivallen har i år fået en koordinator ansat til at arbejde med udbredelse af fisk og fiskeprodukter fra Hirtshals.

Det er Hirtshalspigen Mette Jensen. Hun er et godt aktiv for Festivallen og årets sild.


11

Der skal lyde en stort ros fra Fiskeriforeningen for initiativet til ansættelsen. Fiskefestivallen er et af de mange gode arrangementer, der er med til at få folk til at spise mere fisk. Når vi afholder vores festival, ser vi de samme mennesker komme igen år efter år og der er flere og flere der tager venner og familie med. Ud fra det vi ser mener vi, at Fiskefestivallen er i en god udvikling.

Jeg vil igen i år sige tusind tak til alle jer fiskere for det arbejde i lægger i det, og ikke mindst tak for al den fisk som I er med til at sponsorerer.

Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Fiskeri.

I 2014 blev Ulykkesforsikringen slået sammen med Skibsforsikringen for de Sydlige farvande. Der arbejdes også med Frederikshavns Skibsforsikring om en sammenlægning. Det var og er målet, at vi kan få denne forsikring med, for så bliver det et meget pengestærkt forsikringsselskab. Det skulle på sigt blive således, at vi er selvfinansierende og 100 % fiskerejet. På den måde skulle der gerne blive billige præmier for den enkelte fisker. Bilag fra UF er indsat bagerst i mappen.

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd.

Vi har et godt samarbejde med Arbejdsmiljørådet og får en del oplysninger fra dem. De står altid til rådighed for I fiskere. Hvis I skal have forsyn, eller hvis I skal have gennemgået noget ombord, kommer de gerne herop. Der er bilag fra Arbejdsmiljørådet bagerst i mappen Status.

Hirtshals Fiskeriforening har i øjeblikket 78 aktive medlemmer og 8 passive. Flådens sammensætning er således at der er 45 fartøjer u/5 tons og 55 o/5 ton.

Vi vil til sidst gøre opmærksom på, at der ligger forskellige informationer her på bordet. Hvis noget har interesse må I gerne forsyne jer.


12

Kontoret.

Kontorets faste åbningstid er alle hverdage fra 8.00 til 12.00. Det er ikke ensbetydende med, at vi ikke kan træffes udenfor denne tid.

Kaas er på kontoret mandag, tirsdag og onsdag.

Kirsten er på kontoret onsdag, torsdag og fredag.

Jeg selv er på kontoret alle hverdage forudsat jeg ikke er til møder.

Kontoret 9894 2588

Kaas 2427 7608

Niller 5153 2588

På vores hjemmeside står mail adr. og tlf. nr.